om alt det de ikke har

Nåmenaltså. Jeg arbejder hjemmefra i dag for at få lidt ro i hovedet og kunne fordybe mig i nogle planer jeg SKAL have lavet færdigt. Men også lidt for at kunne suse i stof2000 på Nørrebrogade og købe et par ting til den nederdeleworkshop jeg skal til hele lørdag.

Om jeg glæder mig? Det tror jeg nok jeg gør.

Da jeg står i stoftotusinde bliver jeg endnu engang ramt af modløshed. Det er som om jeg fra gang til gang glemmer, hvor utroligt ikke-glad jeg er for den butik. Bevares de har tråd, og børnstof så man drukner i det. Men usynlige lynlåse i mintgrøn; nej. Poplin i grå; nej koral; nej hvid; nej mønstret (igen ikke børnemønstret!); nej eller noget af det jeg havde tænkt; nej.

Hver gang jeg kommer, er den ene halvdel af de ting, jeg skal have udsolgt, og den anden del grimme. Jeg må konkluderer, at unge voksne damer (det sådan nogen som mig ik'!) ikke køber stof til sig selv i stoftotusinde. Tante Gerda gør vist nok tror jeg(!). Og vi køber alle børnestof dernede (!). Men lækkert kjole, bluse, nederdele, buksestof? Det ligger de ikke lige inde med.

Måske syr blogland for lidt til sig selv? og for meget til vores børn og bolig?

Fik jeg sagt at jeg glæder mig til lørdag? For det gør jeg.

Afhængig af stoffer

Jeg var forbi Malika & Rosa i går - det var meget mere vidunderligt i virkeligheden end på webshoppen. Og meget dyrere... For jeg har det jo med at forelske mig i alt for meget stof - og købe alt for meget. Det nederste lilla er til den mei tai jeg er ved at sy. Jeg købte faktisk endnu mere end jeg har taget billeder af, men det skal lige igennem maskinen. Og jeg købte knapper, skønne skønne stofbetrukne knapper.