Min, endelig min...

Jeg har fået penge tilbage i skat. De bliver først udbetalt den 29. marts, but what to do når man finder smukke smukke Mulberry Elgin på Trendsales? Nu er hun min.

Jeg har ønsket mig hende i mange år, og travede engang, da dollaren var lav, NYC tynd for at finde hende, indtil en venlig Mulberry dame fortalte mig, at Elgin kun var lavet til det Europæiske marked... Og så købte jeg en trofast og smuk Servatore Ferragamo taske i stedet.

Men Elgin har hængt fast i mit hoved i årevis. Så gik hun ud af produktion, og hun er det kun brugte udgaver der er at opstøve. Men det er fint med mig. Jeg kan i virkeligheden allerbedst lidt tasker når de har oplevet livet og fået lidt skrammer.

Nu er hun endelig min. Og jeg glæder mig til at fylde hende med al mit grej.

Herhjemme er det mig der er manden...

... bare ikke med alle de fede ting.

Jeg slår ikke edderkopper ihjel, borer ikke skruer i, bærer (helst) ikke tunge ting, kravler ikke op på taget for at tjekke om alt ser fint ud. Faktisk er jeg dårlig til de fleste af de ting. En gang da jeg flygtede ud af badeværelset fordi to (2!!) store husedderkopper var faldet i badekaret, spurgte manden mig hvad jeg ville gøre uden ham. Jeg var nødt til at svare, at jeg da aldrig var flyttet i hus uden ham. Og i den konkrete situation undlade at tage bad...

Nej, jeg er mand når jeg er syg. Hver gang jeg er syg, er jeg overbevist om. at jeg skal dø. Jeg stønner og sukker, jeg brokker mig hele tiden og er sur sur sur. Min kære gemal havde købt syge-slik til mig i går, og havde gjort sig umage, med at købe det, han troede var mit yndlingsslik. Men det var det åbenbart ikke længere, og jeg brugte nok ti minutter på at brokke mig over, hvor forkert det var.

Så har jeg jo fødselsdag i dag - og igen var alt forkert. Han spørger om jeg vil sove, jeg svarer ja. Men mener jo nej - og det bør han squ da kunne regne ud selv! Jeg sidder og glor olmt ud i luften det meste af morgenen, og lægger mig ind at sove efter at have drukket juice og fået gave.

Nu vil jeg lægge mig på sofaen og se noget kvalitetsformiddagsfjernsyn og prøve at komme i lidt bedre humør til i eftermiddag.

Snip snip snip

Jeg har købt en saks til ældstebarnet. Det fortrød jeg så ret hurtigt igen...



- Posted using BlogPress from my iPhone

Kaffe og æbler

En gang imellem er det skønt at arbejde hjemmefra. Jeg får god kaffe, ro og udsigt til haven.





Vi har så helt utroligt mange æbler i år. Det er bare tosseærgeligt at de smager et sted mellem kedeligt og dårligt

bla bla bla - og intet sker

I over 2 måneder har vi ikke haft én weekend fri. Jeg synes vi er heldige hvis vi kun har ét arrangement, men oftest har vi to eller flere.

Jeg havde troet at denne weekend skulle være så meget afslapning som muligt, efter omstændighederne at jeg var til familiefest lørdag med ungerne, mens min mand var ude at spille. Og i dag skulle den ene del af svigermekanikken komme til kaffe om eftermiddagen. Men alligvel drukner mine sparsomme fritimer i en hysterisk 3-årigs og en meget initiativrig 1-årigs evige kalden, slåskampe, ulykker og uopsættelige behov.

Så på tredje uge ligger de brune fløjlsbukser i maskinen og bliver ikke færdige. Det eneste jeg (dog stadig langsomt) er kommet videre med er version 2 af jordbærhuen til yngstebarnet. Du kan se v1 her, og opskriften kan du finde hos Garnstudio.

Det bliver desværre ikke bedre over de næste mange weekender/uger, for nu kommer tiden hvor vi skal sætte køkken istand til vores nye køkken kommer. Så mine kreative indslag bliver vist mere i stil med; "hvordan man spartler", eller "ti måder at sætte tapet op".

ÈN ting har jeg dog virkeligt at glæde mig til. Nemlig Karen Maries workshop næste lørdag. Uhhh, det bliver fedt!

Jeg har også fået en blogaward, som jeg er meget glad for(!). Den vender jeg tilbage til så hurtigt som muligt.

Massere af muffins

Sidste dag i vuggestuen i morgen for ældstebarnet. Så i mens min kære gemal arbejder sent og jeg læser op på scrum, fik jeg (mirakuløst) bagt blåbærmuffins. De stakkels børn skulle jo nødigt få ondt i maven, så jeg må hellere gemme nogen af dem til min krea-aften med Lisbeth i morgen. Hæhæ.




- Posted using BlogPress from my iPhone

puh, det er hårdt for mig

Puh, det går ikke så særlig hurtigt i min lille del af blogverdenen. Men jeg er syg. Og har været optaget hele weekenden. Og har travlt på arbejde. Og titusinde andre undskyldninger. Det værste er, at der ligger billeder på mit kamera. Det skal bare liiiiiiiiiige overføres. Men kablet er væk.



... Det er den værste dag nogensinde...

Så mange spørgsmål

Det er en ny verden! Min kære mand har ejet en ipone3, og har i går modtaget sin iphone4. Det betyder at jeg har arvet hans 3'er. Og nøj hvor jeg glæder mig til 5 min alene med den. Men hvilke app's skal jeg have?

Desværre er det med 5 min til mig selv langt væk, for jeg er alene med børnene i weekenden. Gemalen er taget til Jylland med drengevennerne, så til søndag eftermiddag er jeg alene på skansen. Hvad er det nu man laver alene med ungerne i 2 dage?

Så er det rigtigt!

Liste over mærkelige ting jeg nørder over i min lille verden:

• Papir er ulinieret  - linier og tern er klaustrofobisk
• Mærker i tøj skal sys med nål 60
• Ting i køkkenet skal stå på deres faste plads
• Hvidt vaskes med pulver, farvet med flydende
• Sengetøj er hvidt (børn kan opnå dispensation)
• Mælk skal varmes inden kaffen kommer i
• Typer af affaldsposer: don't get me started!

Der kommer flere, det ved jeg. Det slog mig bare her til aften at jeg faktisk har en del del ting i mit liv som skal være på en bestemt måde for at være rigtig. Så kan jeg gå og nørde lidt over hvordan jeg får det præcis som jeg gerne vil have.

Eks. den med papiret kan give lidt udfordringer. På mit arbejde kan jeg kun få kinabøger (du ved de sorte med røde hjørner) med linier, eller spiralhæfter med linier eller tern, og det kan min stakkels tvangsneurotiske hjerne slet ikke arbejde med. Hvis der er linier eller tern er jeg nødt til at blive på dem (altså linierne) - og skitser har intet at gøre på linier eller tern. Så jeg er nødt til at købe mine egne kontorartikler og tage med på arbejde.

Jeg håber så sandelig ikke jeg er den eneste med besynderlige nørderier...

In the zone

Kender du det når man er i "zonen" - det sted hvor ens sanser er ekstra skærpede og man er umådeligt produktiv? Man får bare kørt bluser, bukser, patchwork gennem maskinen med utrolig hastighed. Det bliver pænt syet, det passer, farver ser fede ud sammen? Sådan en dag havde jeg forleden.

I dag var jeg i omvendt-zonen. Jeg sad og overlockede noget så ihærdigt, og lod tankerne løbe. Og først da jeg var færdig med at sy, så jeg, at store dele af det jeg havde syet var forkert. Vi taler ret mod vrang. Helt skævt syet hvis jeg havde præsteret at lægge vrang mod vrang.

Så er det godt at have en opsprætter, og at kunne begynde forfra de steder hvor opspætteren ikke slår til. OG at drikke mere kaffe!

at lade sig stikke eller ikke at lade sig...

Måske er mit problem knap så stort som Hamlets (stakkels fyr!), men jeg har i hvert fald tænkt en del over det her på det sidste. Svine influenza, Influenza A eller H1N1 influenzaen + skal jeg lade mig vaccinerer?

Netop som jeg har besluttet 'nej' på grund af alle mulige rygter jeg har hørt om, at vaccinen indeholder farlige ting, ringer min læge og tilbyder mig vaccinen. Jeg er jo i 2. trimester og derfor i en af de risikogrupper som bliver tilbudt vaccine. Jeg taler længe og inderligt med hans rigtigt dygtige lægesekretær, som ender med at anbefale mig vaccinen, og jeg takker ja.

Da min kære mand hører dettet gennemtrawler han nettet for information, vækker mig midt om natter og erklærer, med en MEGET lang liste af arguementer i hånden, at han mener, at jeg ikke bør lade mig vaccinerer.

Oh well, ingen skade er sket, og jeg beslutter at ringe næste dag, og melde nej tak.

Men her er det så, at naturen (eller hvem hulen det er jeg skal give skylden, I don't know) klarer sagen, for nu har jeg så lagt mig med influenza - og ovenikøbet taget min kære mand med ned.

Sagen klaret, vaccinenen er under alle omstændigheder overflødig nu.

Fra 5 til 15

Da jeg fik min Pfaff, fik jeg 5 undertrådsspoler med. Det er simpelthen ikke nok med kun 5 spoler. Selv om jeg hader det af et godt hjerte er jeg begyndt på dette:

- at spole flere farver uden på hinanden.

Det sker selvfølgelig fordi jeg tænker, at jeg på den måde spare på tråden ved ikke at smide tråd ud (den inderste selvfølgelig) - men det modsatte sker selvfølgelig. Jeg spoler, som her, tre farver uden på hinanden, og får aldrig brugt de to inderste.

Nu har jeg løst problemet:

10 stk undertrådsspoler.

Så kan jeg i hvert fald have 15 farver spolet op ad gangen.

autostol fra Tyskland

Mon det er en oversætter-bot som har været igang her?

Først den oprindelige tyske:

Guten Tag,
der gewünschte Artikel ist bereits seit längerem beim Hersteller bestellt. Aber aufgrund der grossen Nachfrage, ist der Artikel laut Hersteller voraussichtlich leider erst wieder in cirka 1-2 Wochen lieferbar.
Wir bitten bis dahin um etwas Geduld oder um Auswahl eines anderen Designs.

Og så den meget sjove engelske udgave:

Hello,
the desired article is already ordered since longer with the manufacturer. But due to the large demand, the article is available according to manufacturer presumably unfortunately only again in about 1-2 weeks.
Following designs are actually in stock:
Navy Refl.
Mystic Brown
Lily Pink
Golden Oak
Dutch Sky

So would you like to wait or change the design?

Mere plads - mere stof

Her i weekenden fik jeg også ryddet op på kontoret, så der kunne blive frigivet en hylde mere til mit stof. Egentligt havde jeg tænkt at jeg havde mere end rigeligt stof, men når jeg ser det sådan her ser det ikke ud af så meget. Jeg må vist på indkøb...

To sjæle - én tanke

For noget tid siden skrev jeg et indlæg om Elsebeth Gynters umulige møsterark, som jeg dog med møje fik tegnet af og syet disse bukser. Her til aften læser jeg lidt blogs, og finder dette indlæg hos Julia Lahme.

To sjæle - én tanke?!

Bryllup i Frankrig

I Gorron i Frankrig skal vi til bryllup til sommer. En af min kærestes venner skal giftes med en fransk pige - og vi drager selvfølgelig til Gorron for at deltage. Især da Anders skal være best man (én ud af fire).

Bryllupet er en fire dages fornøjelse for omk 250 mennekser.
Planen for dette lille bryllup følger her:
Torsdag; poltherabend
Fredag; rehearsal dinner
Lørdag; bryllup
Søndag; brunch

For lige at sætte brylluppet i den rette kontekst skal det nævnes at parret bor i NYC, og det er øjensynligt derfra de har deres inspiration...

barn haves, bil søges

Her kommer en lidt (læs: meget) pinlig bekendelse; jeg går og nynner denne her Honda Jazz reklame for mig selv hele dagen. Faktisk er jeg så langt ude at jeg tænker; pokkers, det var jo den bil vi skulle have købt - og ikke vores dumme Mazda2 (som jeg forøvrigt elsker).

Jeg har ikke kunne finde den danske udgave af reklamen, men man fornemmer sangen, og billederne er de samme som i den danske udgave. Jeg er i fuld identifikation med det unge par.

Jeg ved ikke hvordan i alverden de kender mig, men de reklame er direkte stilet til mig. Måske kan man sælge junior på den blå avis og købe den livsstil reklamen repræsenterer??

Alt for dyrt

Omkring 200 meter fra hvor vi bor ligger Gretes Sy Service. Det er verdens mindste butik, men til gengæld den mest rodede. Nu havde jeg fået anbefalet at gå ind og se, for den skulle vist være meget god, og ikke alt for dyr.

Jeg står i butikken, Grete (formoder jeg) roser junior og fortæller om hendes liv; hun har netop haft guldbryllup, hun bor i sverige, de har et sommerhus i småland. Vi finder tråd i mellemtiden, og jeg får ikke rigtig tænkt over priserne. En alarmklokke burde jo have ringet, men i stedet betaler jeg glædeligt.

Netop hjemvendt med lidt tråd til mit nyeste syprojekt (5 ruller tråd a 200 m til ialt 147,5 kr) - tjekker jeg lige stof2000 og stof&stils hjemmesider. Det er så absolut sidste gang jeg handler lokalt. Eller i hvert fald i den butik. Sorry Grete; du er sød, men aaaalt for dyr

Fra barndomshjemmet

Dette billede har hele mit barneliv hængt i mine forældres hjem. Ikke på en særlig prominent plads, men dog et sted så jeg kan huske det fra forskellige situationer i min opvækst. Nu har de sat det til salg. Der er mange ting fra mine forældres hjem som betyder meget for mig, men lige præcis dette billede gør det faktisk ikke så meget at de sælger.

Jeg har et meget ambivalent forhold til det billede, og jeg troede i mange år at de havde hængt det forkert og at det burde hænge vertikalt - og at det skulle ligne et glas med noget i. Bruun Rasmussen har været så betænksomme at tage et foto af billedets bagside. Og her kan jeg se at mine forældre havde hængt billedet rigtigt, og at min barndomsanalyse af billedet var forkert.

Inde af døren igen

One-on-one kursus i god kundeservice følger her. Følgende lille scene udspillede sig på posthuset i går da vi var nede for at frankere kuverter og sende post:

kunde: hej, jeg vil gerne sende disse breve, der er 56 stk.
postdanmark ekspedient: ja [begynder at finde frimærker frem]
kunde: [undrende] Frimærker? det ville være smart med en frankeringsmaskine så vi kunne aflevere brevene her?!
postdanmark ekspedient: [spydigt] smart; ja for kunderne
kunde: øhhh, ja...

I går gik vi så hjem med vores invitationer igen, og tilbragte en hyggelig eftermiddag med at slikke på frimærker.