Herhjemme er det mig der er manden...

... bare ikke med alle de fede ting.

Jeg slår ikke edderkopper ihjel, borer ikke skruer i, bærer (helst) ikke tunge ting, kravler ikke op på taget for at tjekke om alt ser fint ud. Faktisk er jeg dårlig til de fleste af de ting. En gang da jeg flygtede ud af badeværelset fordi to (2!!) store husedderkopper var faldet i badekaret, spurgte manden mig hvad jeg ville gøre uden ham. Jeg var nødt til at svare, at jeg da aldrig var flyttet i hus uden ham. Og i den konkrete situation undlade at tage bad...

Nej, jeg er mand når jeg er syg. Hver gang jeg er syg, er jeg overbevist om. at jeg skal dø. Jeg stønner og sukker, jeg brokker mig hele tiden og er sur sur sur. Min kære gemal havde købt syge-slik til mig i går, og havde gjort sig umage, med at købe det, han troede var mit yndlingsslik. Men det var det åbenbart ikke længere, og jeg brugte nok ti minutter på at brokke mig over, hvor forkert det var.

Så har jeg jo fødselsdag i dag - og igen var alt forkert. Han spørger om jeg vil sove, jeg svarer ja. Men mener jo nej - og det bør han squ da kunne regne ud selv! Jeg sidder og glor olmt ud i luften det meste af morgenen, og lægger mig ind at sove efter at have drukket juice og fået gave.

Nu vil jeg lægge mig på sofaen og se noget kvalitetsformiddagsfjernsyn og prøve at komme i lidt bedre humør til i eftermiddag.