Jeg har en fettich med at tænke over sociale konstruktioner (som startede på RUC da jeg skrev projektet; 'skaber vi virkeligheden - eller skaber vi os bare' fancy titel ik'?). Jeg skal prøve at dele nogen af dem herinde på bloggen, dog vil jeg uden synderlig forhistorie dele denne her:
Det forekommer mig, at "det rigtige" som forældre er at give sit barn grød og mos (læs: hjemmelavet) så tidligt som muligt. Min yndlingsperson sundhedsplejesken startede med at fortælle mig om det berømte/begygtede vindue ml. 4-6 md. hvor barnet er åbent for ny mad. Troligt kokkerede jeg mos og grød til junior. Han nægtede til gengælde troligt at spise noget af det, sad gerne 10 min med lukket mund og så demonstrativt til siden for at undgå skeen. Ud over jeg var frustreret, er jeg imponeret over hans beslutsomhed.
Nu er han 7 md. og endnu et vindue har åbnet sig - bare ikke for ham. Han nægter grød og mos. Han elsker rugbrug og frugt og kød og alt muligt han ikke kan finde ud af at tygge og synke. Jeg googlede idag og fandt en mor med samme "problem" som jeg. Følg dette link for at læse hvad svaret var på hendes spørgsmål.
Nu er det jeg spørger mig selv; når moderen skriver og siger at hendes søn ikke spiser grød/mos. Hvorfor i helv... er det så at sundhedsplejesken skriver at hun skal give sin søn grød/mos? Nu skriver jeg her hvad jeg ville skrive til netsundhedsplejesken hvis jeg kunne: fat det dog, knægten spiser ikke grød/mos. Der findes mere end én måde at lærer sit barn at spise voksen-mad på! Det er en social konstruktion i Danmark at det skal ske via grød/mos. Sådan er det ikke i andre lande, og sådan har det ikke altid været. Vær dog lidt kreativ - giv dog moderen nogle råd hun rent faktisk kan bruge til noget. I stedet for at give hende råd som bare bekræfter at hun ikke "gør det rigtige" som forældre.
Nå, blev der sagt. Det var så dén kæphest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar