Køkkenet er færdigt, juhuu

Endelig blev det færdigt. Det ser stadig lidt tomt ud nu, men det finder vi ud af over det næste stykke tid.









Ud over weekenden blev brugt til oprydning og færdiggørelse havde vi ældstebarnets bedste ven fra vuggestuen på besøg. De går i hver sin børnehave, så jeg var lidt bekymret for hvordan det hele skulle gå. Så min glæde var stor da jeg hørte den ene dreng råbe 'jeg elsker dig!' den den anden.

Pindsvin og fødselsdag

Jeg VAR Anders fra 'Anders, Jeanette og Stine' i går aftes.

Der var nemlig et pindsvin i haven i går, og jeg tæskede rundt efter den fordi jeg synes den var så sød. Man må ikke give den mælk har jeg læst mig til på nettet, så får den dårlig mave. Men vand og kattepiller skulle være godt. Inden jeg havde fået hentet det fineste service frem og fyldt med vand til dyret (vi havde ikke kattepiller i hjemmet til min store fortrydelse) var den kravlet ind i vores staudebed og møffede rundt ganske uinteresseret i vand.

Her til morgen har vi holdt fødselsdag for en meget meget spændt ung mand. Jeg tror, at morgenen levede op til hans forventninger for der var både danone yoghurt (eller hvad den besynderlige konsistens nu er) og en 'gyder (læs: skyder) i fødselsdaggave. Så kan mor og far stå der med en mp3 afspiller fra fisher price til en kvart bondegår. 'Gyderen til 30 kr fra fætter BR er den han leger med og taler om nede i vuggestuen.

Jeg trækkeren vinderen af min give away lidt senere i dag. Alle navne er printet og klar til at blive klippet ud, foldet sammen og lagt i en skål.

Trick or treat

Vi er stadig i gang med indkøring af ældstebarnet i den nye vuggestue, hvilket stadig betyder korte dage i institution - og dermed lange dage for mig. Denne uge tilsat twistet "indkørings-reaktion", hvilket udmønter sig i lange (og her mener jeg virkeligt lange) skrigeture/hysteriske anfald/tantrums om morgenen og eftermiddagen. Her til eftermiddag nægtede poden eksempelvis at forlade bilen, og efter jeg var gået ind i huset, og ud til bilen 6-7 gange, mistede jeg ærlig talt tålmodigheden og fortalte ham at nu var det tid til at komme ind.

Og så skreg han ellers i over en halv time, mens han kastede sig på gulvet og skreg "bil bil bil". Og da han endelig var færdig med den hysteriske omgang, opgav jeg at tage hans regnjakke af ham. Så den havde han på et par timer, mens hans hår blev mere og mere fugtigt af sved. Til slut måtte jeg sætte min fod ned og tage en konflikt om den også. Desuden tog vi også én under middagsmaden, da det viser sig, at han heller ikke må køre sin legebil ind i klaveret.

Måske er jeg et mega-skvat, som bare ikke kan klare mosten. Men på en aften som i aften er det eneste jeg tænker:
"Nå, har vi ikke noget slik? Så går jeg i seng."

Almost famous

Vi var til barnedåb i weekenden, og ud over at være til en skøn fest i øsende regnvejr. Så hyggede ældstebarnet sig simpelthen så meget, han spillede wii (læs: viftede vildt i luften med wii remoten), dansede og hyggede med de andre børn. Yngstebarnet sov det meste af tiden, hvilket gjorde at forældrene også kunne slappe lidt af - jae, eller i hvert fald en af gangen.

Audrey, moderen til den smukke lille pige som blev døbt, svingede kameraet en del; og fik tage det her skønne billede af min søn:

Og det her af mig og yngstebarnet (ja, hun er begyndt at blive rødhåret)

Dødvægt

Forrige uge var vi i sommerhus med min familie (mormor, morfor, moster, onkel, fætter - og os). Det var skønt - vejret var eksemplarisk, og junior gav den gas i haven med at spille bold og lege med sten vi fandt på stranden. Og sprøjte med vand. Nøj hvor vi sprøjtede med vand, det var dagens højdepunkt når en eller anden lod sig overtale til at deltage i vandkampen. Jaeee, eller kamp og kamp er måske så meget sagt, for det var (læs; er) ikke en del af legen af junior skal blive våd, så stikker han i et hyl og løber væk. Næææ, vi skal blive våde, og hvine og grine - og han skal sprøjte med vand.

Derudover gik vi mange og lange ture, hvilket jeg elsker. Ærlig talt så undre det mig gevaldigt, at jeg ikke blev spottet af andre slyngebrugere i Nordsjælland med ungerne på enten maven eller ryggen, for jeg flashede slynger både i Asserbo plantage, Tisvilde, Liseleje og Frederiksværk.

Her i Asserbo plantage hvor junior for første gang i hans liv faldt i søvn i slyngen.

Statistik: hanskønsvæsen på 2 år, 12,5 kg, 30 min gåtur sovende på ryggen af mor. Moderen tog sig også lige en lur da de kom hjem, for så mange kg dødvægt på ryggen tager hårdt på kræfterne.

Fødselsdag med familien i haven

En måde at kurerer barselskuller på er at have sin kære mands lillesøster på besøg hele weekenden + at holde familiefødselsdag for sin søndag samme weekend. Man får hjernen igang med andre ting end at sidde på sofaen og have travlt med at kede sig. Og det hjalp i denne omgang rigtig meget på mig.

Fødselsdagen gik super fint, med lagkage og boller og frisk frugt til den store guldmedalje. Og junior blev overdænget med gaver. Tusinde tak kære familie - han elsker dem alle. Det var så skønt at se ham tage sig tid til at se og lege med hver enkelt gave før han gik videre til den næste. Slutteligt havde han fået nok gaver, og sagde pænt nej til de sidste. Så de ligger og venter på ham i morgen tidlig hvor han har 2-års fødselsdag.

Om at græde og være lykkelig

Jeg sidder her i sofaen med en god kop kaffe og nyder lyden af min datters vejrtrækning under hendes morgenlur (som jeg forøvrigt også nyder meget). Mens jeg sidder her kommer jeg til at tænke på det at blive mor for anden gang.

Hold.da.op hvor jeg nyder det. En ting er selvfølgelig den ro jeg har i mit moderskab (OK, det lyder lidt voldsommere end det er, altså det at være mor, ik'?) med Junior brugte jeg timer og atter timer på at google ting jeg var nervøs for. Denne gang kan jeg i langt højere grad bare nyde min lille pige og med glæde og frygt se til mens hun vokser og vokser og udvikler sig.

Med Junior var det anderledes. Han græd, og hans gråd var høj, gennemtrængende, insisterende og voldsom - når han græd var det NU! NU! NU! Panik. Find en siddeplads. Flå jakker, bluser, T-shirts, ammebh'er op. Hiv knægten op af barnevognen. Am. Nu. Uden optakt, uden nåde. Mad - nu blev der sagt! ( og kolikken gjorde heller ikke antallet af grådtimer færre i vores hjem...).

Jeg tabte mig, og tabte mig på min første barsel - af al amningen og af alle de timer jeg gik og hoppede ham op og ned ad gulvet i lejligheden. Jeg kunne spise en hel plade marabou om dagen, og alligvel tabe mig kilo efter kilo.

Men solsikken er det hele anderledes. Hun er anderledes. Hun møffer lidt, smasker lidt, knotter lidt, og langsomt bygger hun en vis irritation op. Hvis jeg trækker amningen, så bliver hun sur, men slet slet ikke i samme grad som Junior.

Min kære mand var lidt efter mig med Junior, jeg tror han synes jeg var liiige rigligt overnervøs eller overforsigtig. Og ofte havde han gode intentioner når han ville gå tur med ham for, at jeg kunne slappe af. Mens han var på tur, gik jeg rundt som en løve i et bur og ventede. Ventede på at høre sirenen af min søn, og min mand komme løbende op ad trapperne med et lille barn i et brøl. Det første halve år af Juniors levetid var min verden utrolig lille - for jeg ventede hele tiden på gråd og på at amme. Alt blev tilrettelagt så jeg kunne panikamme på kantsten, i Netto, i bussen, i toget, i opgange - street amning kaldte vi det og grinede, men når jeg tænker tilbage var det faktisk ikke altid særlig sjov hele tiden at skulle se sig over skulderen for at finde nærmeste sted jeg kunne sidde nogelunde uforstyrret.

Solsikken er 7 uger nu, og jeg har ikke street ammet én eneste gang endnu.

Junior er blevet stor nok til at gøre sig forståelig, og Solsikken er et helt anderledes temperament, og jeg er roligere. Så i forhold til sidste barsel, så er denne noget af det lang mere afslappende end den første. Alle sagde til mig at jeg måtte indstille mig på, at med andet barn, så ville jeg ikke kunne nyde det så meget som med første. Men for mig er det omvendt. Så for første gang kan jeg sige helt ærligt og med glæde i stemmen og øjenene at jeg nyder at være på barsel.

Livskvalitet

Nu skal det ikke være en hemmelighed, at jeg stikker så langsomt som ... som en der strikker mega-langsomt. Så det endelig resultat kommer nok først en gang til efteråret.

Men hvis der er én ting som virkelig er livskvalitet for mig, så er det IKKE at se formiddagstv. Jeg bliver helt afsindig af hvor dårlig doctor phil er, og don't get me started om hvor dårlig quizzen på tv4 er, og morgentv på tv2 kommer jeg også til at kede mig af.

Nu sidder du nok kære læser og tænker; jamen for fa'en, så sluk da. Og det gør jeg også. Mit problem er, at på dage hvor min lille solsikke ikke kan finde ro andre steder end på min mave, så sidder jeg og glor ud i luften i halve og hele timer.

Og det er så her strikningen kommer ind i billedet, for nu står min strikkeæske konsekvent på sofaarmstøtten, og så kan jeg lige tage et par rækker mens jeg nyder at mærke hendes vejrtrækning og hendes duft af baby og gylp.

Denne gang strikker jeg til junior; en vest. En kende mere ambitiøst end sidst, men stadig på det forholdsvis simple.

Mens jeg nu er i temaet livskvalitet, så vil også også lige runde min søn, for hvem livskvalitet helt sikkert er at lege i haven. Hvis der også er biller, larver, myrer, edderkopper, eller som her regnorme - så er det toppen af poppen:

Det er noget med at lægge sig helt ned på maven, så man rigtig kan få alle detaljer med.

Klar, parat og fuld af fart

Bare fordi han er så skøn - her med fars cykelhjelm

Babyfødder

Vores datter er i dag 11 dage gammel, og for at fejre det har jeg taget et billede af hendes små fødder i små sokker mens hun ligger og sover i liften i stuen.

Da junior var 10 dage gammel fik han gips på sin fod for første gang. Han er født med klumpfod på venstre fod, og det kræver nu til dags en række gipsninger, der skiftes hver uge, og efter det skinner på 23 timer i døgnet. Derfra trapper man så langsomt ned, og vi er nu nede på at han kun sover middagslur og om natten med dem.

Som mor til sådan en lille fyr, må græd jeg først i sorgen over ikke at føde det lille "perfekte" barn alle talte om ville komme, og dernæst over lægevidenskabens fantastiske fremskridt, som kunne sikre at min søn ikke ville blive krøbling.

Nu nyder jeg hver dag med små babyfødder som jeg kan nusse med, og putte helt tæt ind til mig. Det er alt andet lige meget lettere og blødere end de skinner junior fik på efter gipsen.

Uhmmmm, babyfødder! Jeg kan blive helt afhængig.

Øre rimer på høre

En lille dræn-update. For det var jo i går at junior skulle have det lagt.

Selve operationen fik over alt forventning, han klarede det så fint, og jeg flæbede kun kort. Ørelægen gjorde vist også et fint stykke arbejde - selvfølgelig ud over at junior i løbet af dagen begyndte at bløde lidt fra det ene øre, og fik betændelse i det andet. Men for hel**** han kan høre!

Vi har været til læge med ham, fået lidt penicillin hvilket har slået feberen ned igen, og i dag har jeg sendt ham i vuggestue. Han var frisk som en havørn her til morgen, og så tænkte jeg ærlig talt at han ville have godt af lidt børne-selskab inden weekenden. Han kan nemlig godt blive lige rigelig sådan her, hvis der kun er mor og far at lege med i 4 dage.

Lidt i øst og vest

Jeg er stadig stadig stadig i gang med pusletasken, som virkelig trækker tænder ud. Det er den fra 'strik og sy til den lille ny', og den er simpelthen så dårligt forklaret, at det tog mig flere dage at tage mig sammen til at læse hele sy-vejledningen. Nu har jeg sat streger i margen så jeg kan undgå at komme til at genlæse de stykker som er så overpædagogisk forklaret, at jeg lægger bogen fra mig i raseri.

Derudover er det i morgen at junior skal have lagt dræn. Og selvfølgelig har han eskaleret sin forkølelse i dagene op til, så snotten nu konstant hænger ud af næsen på ham, og han hoster som en gammel ryger. Jeg har aftalt med den søde lægesekretær, at anæstesilægen i morgen må vurdere om det er forsvarligt at lægge ham i narkose og lægge dræn.

Jeg bygger i mellemtiden vanddepoter op, så jeg kan tude som pisket mens han er i narkose.

Mellem vanddrikningen og syningen har jeg købt ind (jooo, det er store sager jeg oplever mens jeg er på barsel). Nu er jeg jo flyttet fra det ydre Østerbro til Brønshøj, og det viser sig ganske tydeligt i butikkerne. Herude i Superbrugsen er det fancy make-up, cremer, shampoo (læs: over 50,- stk) låst inde i et skab, så man kan spørge en medarbejder om de vil udleverer niveas makeupfjerner. I ISO i Hellerup, så jeg engang en fiskemedarbejder følge en kunde op til kassen, som havde købt for retty' retty' mange penge beluga kaviar.

Nyd mangfoldigheden!

Street cred

Jeg sidder her på barsel, og nyder at junior er i vuggestue i dag. Han var hjemme hos mig mandag og tirsdag fordi han gik og var småsyg. Igår var rigtig sjov, fordi han valgte kun at sove 20 min på vej hjem fra lægen. Normalt tager han 2-3 timer, så det var ret hårdt at have en hyper - og hen over eftermiddagen og aftenen - meget overtræt ung mand omkring sig (og når jeg skriver omkring sig, så mener jeg på sig - som i ovenpå hoppende, på ryggen, i armene...).

Årsagen til, at jeg tænker over det er, at jeg simpelthen var så ufatteligt træt i går da min kære mand kom hjem. Faktisk stod jeg midt i køkkenet og flæbede da han trådte ind af døren. Jeg havde begyndende smerter i bækkenet, hvad jeg tror er plukveer, ondt i ryggen, ondt i maven og var generelt lige til at sætte på stand by.

Jeg sender en lille hyldesttanke til jer gravide som er meget plaget af jeres graviditet! Jeg har hverken første eller her anden gang været særligt plaget af nogle gravid-gener. Jo, denne gang lidt mere end første af halsbrænd, men hovedsagligt når jeg har lavet hårdt arbejde (eller spist for tæt på sengetid), og så har denne her spirrevip lagt sig ned i bækkenet tidligt, så de sidste mange uger har jeg gået rundt med konstant tisse-trang.

Nå, men nu til sagen; til jer gravide som er plaget af diverse gener, og som måske ovenikøbet har børn i forvejen. Jeg forstår slet slet ikke hvordan I gør det?!! Jeg er simpelthen så imponeret. For slet ikke at tale om jer singler - til jer dobbelt street cred!

Jeg kan hverken spille eller synge; men her en lille ode:
da da da da... I er for seje... da da da
bum bum - jeg er dybt imponeret - buuum bum bum
tjalullalej, hvordan gør I det? lirum lirum lej

Ingen mor

Nu er junior jo ikke ligefrem en mand af mange ord - måske på grund af væsken på mellemøret, måske fordi han kommunikerer så fint ved at hive og pege og sige uhhhh på forskellige måder...

Men et par "ord" har han da; neeee (=nej), bar (=far), det (=det), se (=se), vå'gue (=vuggestue tror jeg). Men kommer der noget mor? Nej.

For #€%& da - vuggestue før mor.

What's up with that?

forældre dilemmaer

Så er leoparden færdig til junior, jeg lover at tage billeder i morgen tidlig inden han skal i vugger. Hvis han da vil have dragten på... I dag da jeg prøvede for at se arm/benlængde flippede han fuldstændig ud - kastede sig på gulvet og hulkede mens han prøvede at hive den af. Det skal nok blive en success.

Forøvrigt har vi været til ørelæge med ham, da vuggeren synes hans sprogudvikling er liiige lovlig langsom. Og ganske rigtigt havde han væske i mellemøret, og i sådan en grad at han har hørenedsættelse. Vi er stadig i overvejelser om vi skal få lagt dræn på ham. I første omgang synes ørelægen vi skulle se tiden an.

Men det er squ svært; konstante dykker-ører kontra fuld narkose.
Hvad ville du vælge for dit barn?

Op til jul

Denne julesok har min mor lavet til junior. Det er sådan en amerikansk en man køber og laver - min faster i USA er leveringsdygtig, og min mor har brugt timer og atter timer på at nørkle små pallietter og små brodersting på den. Den var altså færdig før jul, men jeg havde nogle par dage der hvor jeg slet ikke åbnede min computer pga juletravlhed.

Vi skulle nemlig holde jul i lejligheden, hvilket krævede at vi ryddede kontoret. I vores 2,5'er er kontoret bedre kendt som det sorte hul - et sted med en massefylde så stor, at al forbipasserende bliver suget ind og forsvinder. Det tog os umådelig mange timer at pakke alt ned.

På billedet ovenfor er nedpakningen i dens sidste stadier, begge vores kæmpe reoler er væk, skrivebordet er tømt og min kære mand er ved at skrue skruer ud. Junior hjælper til det bedste han kan.

Mine symaskiner røg også i kasser ved samme lejlighed, så nu har jeg ingen undskyldning for ikke at strikke på den bluse jeg er ved at stikke til spirrevippen.

Fødselsdag og rengøring

Sidste søndag havde jeg fødselsdag - og jeg havde en rigtig dejlig dag hvor min kære mand havde lavet morgenmad og hyggede om mig. Han havde været så utrolig betænksom at finde på en gave til mig som var noget til vores fremtidige hus. Han er altid utroligt god til at finde på gaver til mig, og i år fik jeg en Kartell Eros stol i klart plast med kontorhjul.

Jeg har opgivet at finde et billede af stolen i klart glas, og med hjul, så her er den med almindelig afslutning på benene. Stolen afgjorde med sin indtræden i familien at vores kontor ikke bliver på første sal, men bliver i rummet tidligere kendt som tv-stuen eller biblioteket. For hvem kan da sætte så fin en stol væk i et rum på første sal med lukket dør?

Det kræver selvfølgelig en del skabe og skuffer at have kontor i stueetagen, især da både min kære mand og jeg er nogle rodehoveder - men så er julegaveønskerne jo også sikret.

Apropos rodehovede; så ser det ikke ud til at vores søn har arvet vores dårlige vane. Da jeg skulle støvsuge sidste søndag, og havde taget dyret ud af skabet blev mit fremragende initiativ overtaget af junior som i omkring et kvarter svingede støvsugeren - og han havde sikkert fortsat hvis ikke det var tid til frokost og middagslur.

tip en 13'er

Wauv det er lang tid siden jeg sidst har skrevet!

Det er sjovt med blogs, jo mere jeg skriver, jo mere har jeg at skrive. Her i starten af min graviditet har jeg ligget helt vandret af træthed og hovedpiner (what's that about??). Og så er jeg simpelthen kommet ud af blog-tænke-træning. Det er meget lig min syning. Jeg har ikke syet i omkring 2 måneder, og mine maskiner har bare stået og kaldt på mig. Men i stedet for at sy har jeg taget en 10-12 timer om natten, hvilket jo også er dejligt.

Nu har jeg endelig fået syget igen, et par fløjls bukser med flyvermaskine flannel foer til junior, og det var helt vildt lækkert at komme igang igen.

Ud over det går jeg og bruger meget tid på at indrette vores kommende hjem. Det er utroligt som der er laaaang tid til 1. januar (ja ja mor, jeg ved godt at 2 måneder flyver afsted, og der er meget vi skal have gjort). Jeg er ligefrem begyndt at købe et par boligblade en gang imellem for at få lidt inspiration til hvordan vi kan gøre. At flytte fra 2,5 værelse til 7 bliver noget af en omvæltning, og jeg kan ærligt talt godt begynde at frygte at vi får en utilsigtet minimalistisk stil.

Nu skal vi i hvert fald bare til at tippe en 13'er, så vi får råd til de dyre designer lamper og de fede reoler.

Junior er en rigtig glad lille dreng for tiden - og han er begyndt at forstå + reagerer på det jeg siger til ham. Det simpelthen skønt at få en respons og føle at man kan kommunikerere. Nu da han har besluttet, at hans første rigtige ord (ud over heeeei=hej og dida=gyng-gang) ikke skal komme lige nu, så er det fedt at han forstår os, og nogengange ligefrem rammer rigtigt med et nik eller en rysten på hovedet.

Alt ville faktisk være skønt, hvis det ikke var for den ubehagelige influenza jeg kæmper med i disse dage...

Islænderen blev luftet

Her i weekenden var vi i Jylland med familien - ikke mange billeder blev taget. Dog ét af junior i Islændersweateren som mormor&morfar købte hjem fra Island tidligere på året.

Ego-mor

Junior har maveinfluenza for tiden, hvilket virkelig ikke er særligt sjovt - og indbefatter ... ja, alt en sædvanligt hård maveinfluenza medfører at kropslige gener.

Dog. Mens jeg sidder her søndag morgen og spiser min morgenmad, mens jeg drikker kaffe, hører radio og er på nettet kommer jeg til at tænke på fordelene (for mig, that is) ved at junior er syg:

• Han sover længe om morgenen
• Han er en puttegøj uden lige
• Han er OK med at falde i søvn på ens mave. Noget han normalt slet ikke gider, men både han far og jeg elsker
• Han nusser lidt rundt og leger, kommer i tanke om at han ikke har fået et knus længe og løber hen til mig

Jeg kan ikke rigtig komme på nogle fordele for ham - så jeg håber ærligt talt ikke dette skal vare meget længere.