lørdag den 31. oktober 2009

Fødselsdag og rengøring

Sidste søndag havde jeg fødselsdag - og jeg havde en rigtig dejlig dag hvor min kære mand havde lavet morgenmad og hyggede om mig. Han havde været så utrolig betænksom at finde på en gave til mig som var noget til vores fremtidige hus. Han er altid utroligt god til at finde på gaver til mig, og i år fik jeg en Kartell Eros stol i klart plast med kontorhjul.

Jeg har opgivet at finde et billede af stolen i klart glas, og med hjul, så her er den med almindelig afslutning på benene. Stolen afgjorde med sin indtræden i familien at vores kontor ikke bliver på første sal, men bliver i rummet tidligere kendt som tv-stuen eller biblioteket. For hvem kan da sætte så fin en stol væk i et rum på første sal med lukket dør?


Det kræver selvfølgelig en del skabe og skuffer at have kontor i stueetagen, især da både min kære mand og jeg er nogle rodehoveder - men så er julegaveønskerne jo også sikret.

Apropos rodehovede; så ser det ikke ud til at vores søn har arvet vores dårlige vane. Da jeg skulle støvsuge sidste søndag, og havde taget dyret ud af skabet blev mit fremragende initiativ overtaget af junior som i omkring et kvarter svingede støvsugeren - og han havde sikkert fortsat hvis ikke det var tid til frokost og middagslur.






2 kommentarer:

  1. Did you guys manage the chair to work?!

    SvarSlet
  2. hi! No, we got a new thingy for the middle, but still no luck - so they have ordered a new chair for us (will be there in 4-6 weeks). sigh!

    SvarSlet