Det her indlæg har jeg været umådelig lang tid om at skrive. Tankerne til det kom allerede for et par måneder siden; og jeg begyndte at skrive det i hovedet for omkring 3 uger siden. For at tage pointen først; så har jeg mistet lysten til at blogge, og jeg har besluttet at holde 1 måneds pause fra min lille blog.
Den nagende fornemmelse som har vokset sig stor i min mave, begyndte i foråret/sommeren under den store give-away storm. Hvor det jo i høj grad handlede om at få flere faste læsere og flere hits til sin blog. Jeg har altid blogget lykkeligt, uden at kere mig synderligt om hvor mange faste læsere jeg havde, eller hvor mange der egentligt læste med. Men hen over sommeren begyndte jeg langsomt at ændre fokus – nu begyndte jeg at sammenligne mig med andre bloggeres popularitet. Med antallet af deres faste læsere, med antallet af kommentarer, med antallet af hits (i alt, pr. dag, netop nu).
Tvivlen er blevet stærkere her i løbet af august; det er som om den ikke vil slippe sit tag i mig, selv om jeg bliver ved med, at holde fast i, at jeg skal tilbage til min tidligere tilgang til at blogge, så er det som om blogning er gået fra at være hyggeligt og sjovt – til at være en konkurrence.
Det jeg tror, jeg ser er en idealisering af nogle få bloggere, som alle gerne vil i kontakt med, og som alle linker til, kommenterer på, link-lover osv.. Uden om dem er der en ring af næsten-lige-så-gode blogs, som har lidt færre kommentarer og mindre blog-love. Uden om dem en ring af halv-kreative kvinder, som får nogle kommentarer, nogle referer til dem osv. Og slutteligt er der et større eller mindre antal bloggere som kun sjældent får kommentarer, sjældent bliver linket til osv.
Efter denne lagdeling blev tydelig for mig, svandt min umiddelbare glæde ved blogningen. Det var som om det hele blev af-fortryllet for mig. Jeg blev bevidst om min lille blog, og dens placering i lagdelingen. Mit prima-donna-gen satte ind. Min ydmyge side satte ind. Min over-analyserende side satte ind. Jeg mistede lysten. Jeg prøvede igen. Jeg kæmpede lidt videre. Men over de sidste uger har jeg haft tiltagende svært ved at få det gjort. Min lille blog blev min dårlige samvittighed. Det skulle på en eller anden måde bare overstås at skrive/fotografere til den.
Det må jeg tage jeg konsekvensen af nu. Jeg tager i første omgang 1 måneds pause fra min blog. Jeg håber at det kommer til at krible så meget i fingrene, og at jeg længes med at gå i gang igen 1. oktober. Men jeg har brug for ro nu til at genfinde lysten til at hygge mig med min blog.
Jeg håber meget at ses igen! Indtil da – nyd det sidste af sensommeren.
Kære søde Katharina.
SvarSletHer ville jeg ikke læse med uden en kommentar; jeg forstår så inderligt hvad du skriver- din beskrivelse af blog ringen og hele denne opbygning...
Jeg ved hvor jeg er i den ring, kan man mon komme længere ud:-)
Men jeg har så også gjort op med mig, at jeg blogger for min skyld, og i særdeleshed så min søster kan følge med i vores liv(hun bor desværre ikke i DK mere).
Jeg vil savne dine indlæg- for jeg læser med, men er så dårlig til at få kommenteret. Jeg "kender" dig jo, dette til trods for vi ikke har set hinanden meget længe og ikke mere end 2 gange? Jeg håber du vender tilbage efter din pause, men det er kun dig og hvordan du har det indeni der kan beslutte det.
Mange knus og et ønske om en dejlig weekend til dig og din lille familie- Mette
Jeg vil starte med at sige, at jeg også håber, at vi snart ses igen. Jeg er helt enig med dig af din beskrivelse af blogverden, og jeg har også været meget ambivalens omkring det. Jeg elsker at tage billeder og fremstilling til med mine hænder, og vil gerne dele dette med andre, men samtidig er blogverden jo en stor "klappen på skuldre af hinanden", som til tider kan blive lidt for meget.
SvarSletJeg er mest til blogs med billeder, og springer ofte tekst over, men jeg har nydt at se de ting du laver og jeg håber at se mere fra dig snart igen.
Mange hilsner - Karen
Kære Katharina.
SvarSletJeg er ked af, at du føler sådan, og jeg håber virkelig du vender tilbage!
Selvom jeg jo ikke kender dig irl, så føler jeg alligevel, at jeg kender dig bare en lillebitte smule. Jeg har jo fulgt med på din blog i meget lang tid...
Jeg kan sagtens følge dig, i dine tanker omkring blogland og lagopdelingen, og synes også du har ret i, at der er en idealisering af nogle få bloggere. Jeg kommenterer faktisk meget sjældent hos de "kendte" bloggere, og er heller aldrig med i deres Give Aways.
Du er så dygtig, og man kan sagtens sammenligne dine evner med flere af de kendte bloggeres! Det vil være synd og skam hvis vi ikke længere skal se dine flotte kreationer. Jeg vil ihvertfald savne dig meget.
Håber du får en dejlig sensommer med familien.
Mange hilsner
Karina
Hmmm...
SvarSletEt meget tankevækkende indlæg!
Jeg synes nogengange jeg ser det samme som dig - og andre gange ser jeg noget helt andet!
Der findes lige så store forskelle på bloggere som på 'mennesker i den virkelige verden' - og der blogges om ALT!
Jeg følger både modeblogs, filosofiske blogs, mor-bloggere, kreabloggere... alt mellem himmel og jord.
Og jo - måske har du ret - måske ER der noget om at man sammenligner sig selv med andre bloggere i det 'lag' man selv føler man er en del af.
Men hvem siger det behøver være sådan?
Fx vil jeg meget nødigt sætte mig selv i bås som hverken den ene eller den anden slags blogger - jeg vil nemlig bare gerne have lov til at være mig selv og skrive om det som passer mig.
Undskyld hvis jeg bliver lidt ligefrem hér, ikk... Men spørg måske dig selv om for hvis skyld du blogger, er det for din egen skyld eller for 'publikum'?
Hvis du blogger for 'publikum' forstår jeg godt dine overvejelser. Men hvis du blogger for din egen skyld har du i bund og grund intet at spekulere over; så længe du føler glæde ved det du skriver kan andre i princippet være bedøvende ligeglade... :-)
Gir det mening? Er jeg for hårdhudet? (så undskylder jeg altså! :-)
Hej Katharina
SvarSletVi kan godt finde ud af noget med nogle klistermærker. Du kan bare skrive en mail, med din adresse:)
Til jer alle; tak for jeres kommentarer, de har givet mig virkeligt meget at tænke over! Og jeg kan mærke at I fik har fået sat ord på nogle følelser som jeg har glemt.
SvarSletIsær det flere af jer skriver om at blogge fordi man synes det er sjovt – eller at gøre det for ens egen skyld. Det er jo præcis det jeg startede med at gøre. Og jeg kan allerede nu mærke at jeg savner min blog, og mine småovervejelser om hvad jeg skal skrive, vinklingen af indlæggene og billederne. Mediet som bloggen er passer utrolig godt til mig – og jeg nyder meget at skrive til den. Og at læse andres blogs som inspiration! Egentligt er det ikke vigtigt hvor mange som læser med, det vigtige er at jeg nyder at udtrykke mig på min blog.
Tusinde tak for jeres kloge ord som i meget høj grad har fået mig tilbage på sporet af mit forhold til min blog!
I er squ skønne.
Cooooooooooooome baaaaaaaaaaaaaaaaaaaaack! :D
SvarSletOk, you just did - GOOD! Don't go, we'd miss you too much :)
Jeg læser mange blogs og følger dagligt med, men jeg poster aldrig kommentarer, men jeg synes du skal have en.
SvarSletJeg synes også, at der er et hype omkring det at blogge, og jeg står helt af på give-away osv.
Men for mig er det en fornøjelse at besøge din blog. Jeg fandt den for 1½ år siden, da jeg skulle sy min første mei tai.
Din blog larmer ikke så meget. Her er der ro, her er der hyggeligt at være. Giver det mening?
Så jeg håber, at du finder glæden ved at blogge igen.
Hilsen Jette
hi Audrey, IOU an email - I'm on it!
SvarSletJette; tak for din mail og din besked her - begge dele betyder utroligt meget for mig
- Katharina