torsdag den 11. februar 2010

forældre dilemmaer

Så er leoparden færdig til junior, jeg lover at tage billeder i morgen tidlig inden han skal i vugger. Hvis han da vil have dragten på... I dag da jeg prøvede for at se arm/benlængde flippede han fuldstændig ud - kastede sig på gulvet og hulkede mens han prøvede at hive den af. Det skal nok blive en success.

Forøvrigt har vi været til ørelæge med ham, da vuggeren synes hans sprogudvikling er liiige lovlig langsom. Og ganske rigtigt havde han væske i mellemøret, og i sådan en grad at han har hørenedsættelse. Vi er stadig i overvejelser om vi skal få lagt dræn på ham. I første omgang synes ørelægen vi skulle se tiden an.

Men det er squ svært; konstante dykker-ører kontra fuld narkose.
Hvad ville du vælge for dit barn?

4 kommentarer:

  1. Jeg ville helt klart vælge dræn, det har nemlig i allerhøjeste grad virket for vores datter. - Og "gulp", ja man synes ikke det er fedt med den narkose, men det er så hurtigt overstået, og det hjælper på sprog, søvn, humør osv.
    Vi tænkte ikke særlig længe ;-)

    God weekend
    KH
    Karina

    SvarSlet
  2. Jeg ville også vælge dræn.... min mands nevø har i dag som 7-årig stadig taleproblemer (taler utydeligt) og får hjælp til bedre udtale, efter han som mindre havde mange øreproblemer. Det medførte hørenedsættelse og han fik først dræn i ørerne sent. Da han først fik sat dræn i og kom til talepædagog forbedredes hans tale dog betydeligt, og jeg er sikker på, at han i løbet af et par år vil være på samme niveau rent talemæssigt som sine jævnaldrende. Det har dog medført mange frustrationer for ham, at ingen kunne forstå hvad han sagde.

    SvarSlet
  3. Ja, det er også her endt med at vi har besluttet at junior skal have dræn. Efter vi er begyndt at tænke over det kan vi godt se hvor påvirket han er af sine øre...

    SvarSlet
  4. Jeg ville også klart vælge dræn! Ja, fuld narkose er da ikke nogen joke, men det tager kun 10 min. og er så meget en rutinesag for dem der udfører indgrebet. Klara fik dræn 18 mdr. gl. første gang, og 2-3 gange siden, når de faldt ud som de skulle og hun stadig havde brug det. Og det gjorde en KÆMPE forskel på hendes sprog, hendes humør, hendes appetit, nattesøvn. Alt blev bare meget bedre. Hun havde også levet i en osteklokke det meste af sit liv.
    Jeg fik SÅ dårlig samvittighed over, at vi havde ventet så længe og set tiden an og an og an på lægens opfordring. Det gør jo også vildt ondt når der sådan undertryk.

    Held og lykke med det. Jeg tror, I bliver glade for det alle sammen.

    SvarSlet