Dødvægt

Forrige uge var vi i sommerhus med min familie (mormor, morfor, moster, onkel, fætter - og os). Det var skønt - vejret var eksemplarisk, og junior gav den gas i haven med at spille bold og lege med sten vi fandt på stranden. Og sprøjte med vand. Nøj hvor vi sprøjtede med vand, det var dagens højdepunkt når en eller anden lod sig overtale til at deltage i vandkampen. Jaeee, eller kamp og kamp er måske så meget sagt, for det var (læs; er) ikke en del af legen af junior skal blive våd, så stikker han i et hyl og løber væk. Næææ, vi skal blive våde, og hvine og grine - og han skal sprøjte med vand.

Derudover gik vi mange og lange ture, hvilket jeg elsker. Ærlig talt så undre det mig gevaldigt, at jeg ikke blev spottet af andre slyngebrugere i Nordsjælland med ungerne på enten maven eller ryggen, for jeg flashede slynger både i Asserbo plantage, Tisvilde, Liseleje og Frederiksværk.

Her i Asserbo plantage hvor junior for første gang i hans liv faldt i søvn i slyngen.

Statistik: hanskønsvæsen på 2 år, 12,5 kg, 30 min gåtur sovende på ryggen af mor. Moderen tog sig også lige en lur da de kom hjem, for så mange kg dødvægt på ryggen tager hårdt på kræfterne.