fredag den 27. februar 2009

Nu skal overlockeren bare makke ret

I går fik jeg hentet stof på postkontoret fra stof&stil. Jeg havde bestilt filt og skidsikkert gummi til at lave en slags hynder/puder til vores stole i stuen. Jeg laver dem i fire forskellige farver; rød, orange, grøn og blå. Jeg elsker farver.

Nu er de klippet - og jeg har syet en prøve både på overlockeren og på min symaskine (det nederste stykke stof på billedet). Min bekymring var at det skridsikre gummi ville sidde fast i maskinen, men det går rent igennem begge maskiner. Jeg mangler tråd i de rigtige farver for at sy dem færdigt (doh, tænk Katharina!), men håber at nå afsted på indkøb idag, så de kan blive færdige i aften hvor kæresten skal til fest.


Jeg har haft lidt overlock problemer - min maskine er tilsyneladende en primadonna som kræver ekstra kærlighed for at sy jævnt. Men jeg har nu støvsuget og børstet den for fnuller og givet den olie. Og det ser ud til at den syr mere jævnt nu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar