Nu har jeg været på arbejde hele ugen denne uge, (heldigt at mandag var påske må jeg lige indskyde). Og her en lille update; for det går godt egentligt, faktisk går det rigtig godt. Tiden snegler sig ikke afsted mens jeg sidder og længes hjem, og selv om jeg kl 15 begynder at intensivere mit ur-kikkeri, så kan jeg sagtens koncentere mig hele dagen om at være voksen og faglig. Jeg har også noget at byde på, og kan sagtens deltage i samtaler og komme med sagligt input - altså sys' jeg sel' ik'.
Jeg må sige at jeg er gladere for at vende tilbage end jeg frygtede. Jeg glædede mig til at komme ud og slynge lidt Carlsberg lingo af mig igen. Og ikke mindst til at blive udfordret på andre emner end; spisesituationen, bær-ti-ting-i-én-hånd, håndtering af hyper barn mens man skifter ble og så videre.
En lille streg i regningen var da jeg kom hjem i går, og junior så på mig, som om han aldrig havde set mig før. Der stak det i hjertet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar