torsdag den 14. maj 2009

Om angst

I Danmark har vi jo en regel om at babyer ikke må være i autostole mere end ca 20 min. om dagen - jeg ved ikke - til de vist kan sidde selv eller sådan noget. Men den regel er tydeligvis ikke komme til Spanien.

Hernede har man en meget smart udvikling af autostole, idet man kan bruge dem som barnevogn/klapvogn helt ned til nyfødte. Så klikker man lige autostolen på et klapvogsunderstel og vupti, så kan man gå lange ture med sin lille baby deri. Det sætter godt nok hele vores autostol-angst i perspektiv herhjemme...

Derudover har de et meget afslappet forhold til parabener og parfume. Vi har glemt vådservietter som vi bruger når vi er på tur til junior, og det er fuldstændig umuligt at få nogle uden parfume hernede, til nøds kan de opstøves uden parabener. Men parfume og babyer hører ufravigeligt sammen. Nu er jeg gået på jagt, og har endnu ikke fundet nogle produkter til babyer som ikke er med parfume.

Det er da sært at vi er så forsigtige, og spanierne så afslappede om sådan nogle ting.

1 kommentar:

  1. Misundelsen breder sig - der er ligefrem blomster på terrassen, også af den tobenede slags! Håber I nyder bryllupsrejsen. Jeg nød i hvert fald brylluppet - det var en FANTASTISK fest!!!
    Kærligste hilsner til jer alle tre
    Lene

    SvarSlet