torsdag den 4. juni 2009

T-shirt re-make

Jeg hørte vist i et radioprogram for noget tid siden om en eller anden, som kendte en eller anden, som vist havde syet en masse af de der T-shirts man køber til koncerter, om til bluser til børn. Meget rock'n'roll statement-agtigt tænkte jeg - og gik i mandens skuffer for at se hvad han havde. Det var så ikke vildt overvældende. Men han havde da en gammel Pearl Jam T-shirt som jeg allernådigst fik lov at annektere til mit projekt.

Nu har T-shirten så ligget i bunken af projekter i noget tid. Og i går fik jeg lyst til at re-make en T-shirt. For at være sikker på, at det var muligt før jeg klippede Pearl Jam T-shirten til ukendelighed prøvede jeg med en Kilroy-reklame-T-shirt først. Og jeg er faktisk ret imponeret over hvor let og sjovt det er at gøre.

Der skal lige arbejdes lidt med ærmelængde, med ud over det så er her et godt bud på en re-make-T-shirt.




Kan I se hvor meget rock'n'roll der potentielt er i den dreng - altså med den rigtige T-shirt? (ellers er han bare nuser-puser-sød-og-dejlig)

3 kommentarer:

  1. Dejligt smil paa knaegten ihvertifald!

    SvarSlet
  2. Ja, han oser af rock'n roll attitude :-)

    SvarSlet
  3. Troels: TAK! Han synes det var vældigt at være på webcam med jer og taler stadig om hvor søde I så ud!
    Mette Marie: Tak, faderen synes jo også han skal være trommeslager når han bliver stor (sønnen that is, ikke faderen)

    SvarSlet