Junior er ved at blive kørt ind i vuggestuen, og synes at nyde livet blandt større børn og nyt legetøj og stor legeplads. Han er begyndt på stuen Mariehønsene, hvilket jeg ærligt talt må beklage en del - "mariehønsene" - hvad hulen er det for et sjasket navn (hvis navne altså kan være sjaskede)... Jeg havde helt klart en forestilling om at min dreng skulle gå på stuen "sabeltigeren" eller "sneleoparderne" eller et andet sejt (uddødt eller ej) dyr.
Nå men, ikke alene er vi vældig glade for vuggestuen og omgivelserne og pædagogerne og for at junior synes glad - som en lille bonus er der i forvejen én på stuen som bruger stofbleer. Så vi har sluppet for at skulle introducerer vores hippiepåfund og skulle igennem en lang overtalelsesprocess. Juhuu!
Nu er vi selvfølgelig bare i 7sind, for vi er meget tæt på at købe hus, hvilket jo nok betyder ny institution...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar