tirsdag den 22. juni 2010

Endnu en vinder - mig

Man må jo tro det er løgn, men jeg har faktisk også selv vundet en give away!

Hele weekenden har jeg været på familielejr med min kære mands familie i Sejrøbugten, og kommer hjem søndag aften til den skønne besked at jeg har vundet. Hvor heldig har man lov at være??

Især er det skønt fordi bolden går direkte ind i min søns bold-fest som vi dagligt har herhjemme, hvor der med stor jubel bliver råbt booooo (udtales nok snarere bååååå) hver gang han ser en af slagsen. Og straks skal den kastes højt op i luften eller have et spark.

Og hvis det ikke var nok i sig selv, så går jeg og sysler med nogle ideer til patchworkpuder til sofaen (min kære mand må bare lære at affinde sig med dem, så er det sagt) - og her passer stof-lapperne garanteret rigtig godt ind.

Så tusinde tak Viggehønens tankeblok

Ingen kommentarer:

Send en kommentar