fredag den 25. juni 2010

Sommer stjerne T

Jeg har fået syet en T-shirt til junior. Han er født med et vældigt stort hoved, så det at trække bluser over er lidt en kamp. Vi elsker derfor bluser med amerikansk lukning eller knapper i halsen. Ud fra et Meedom mønster (form 1 str 92) har jeg nu syet en T-shirt til ham med knapper i venstre skuldersyning.

Det er faktisk ikke så svært. Jeg har bare forlænget venstre skuldersøm på forstykket med 2,5 cm, og tilsvarende side på bagstykket med 5 cm. Lavet ribkant på hele halskanten og bukket sømmene over med 2,5 cm + lagt bagstykket under forstykket med 2,5 cm (det håber jeg giver mening?) På billede 2 kan du se at jeg har lavet en kant langs ombukket. Det gjorde jeg til slut, men det skal faktisk gøres til at starte med for at finishen bliver helt perfekt. Desuden synes jeg den er lidt bred i det, men nu må vi se hvordan den ser ud på junior senere.

2 kommentarer:

  1. Hej Katharina.
    Det er da en fin tshirt, som du har fået syet til junior. - Og som altid med en flot detalje.
    Jeg har været lidt doven, men skal nok få sendt din præmie afsted i morgen.
    Hav en dejlig weekend.
    Mvh
    Karina

    SvarSlet
  2. tak - ingen stress mht afsending. Jeg håber du har nydt sommerweekenden.

    SvarSlet