Den frygtede barselskuller

Oh nej, så skete det - jeg har fået barsels-kuller.

Barselskuller må endelig ikke forveksles med matrikelkuller som især er kendetegnende ved, at man eks. i løbet af en weekend er har lyst til at der skal ske "noget" udefinerbart. Det kan i mange tilfælde kureres med udflugter ud af huset samt med fest og ballade.

Barselskuller er langt mere alvorligt, idet det kryber sin ind på en og at det umærkelig forværres indtil den kulrende bliver helt indestrængt af irritation og bliver ... ja som det netop hedder; kulret. Det kan kendes på symptomerne at;
-man simpelthen ikke får taget den opvask
-man sætter vaskemaskinen over, men ikke får den tømt
-man bruger timer på at surfe nettet for ligegyldige ting og sager man kan forværre sit overtræk med
-man kun kan overskue at servere rugbrødsmadder for familien
-man er omkring 1 uge om at sy et par tullebukser til sin datter
-en generelt irriteret tilstand som udmøntes i, at man vrisser af sin kære mand
-en snigende klautrofobisk følelse
-en tendens til ikke at kunne overskue at komme ud af huset
-en tendens til ikke at kunne overskue for mange mennesker

Tilstanden ramte mig da jeg var på barsel med junior, og nu har den altså ramt igen. Dagene går med ingenting. Min mor ringer og bede mig huske et-eller-andet, jeg lover at gøre det, for så at glemme alt om det sekundet telefonen er lagt på. Jeg taler med min kære mand om barnedåb, men bruger dagevis på ikke at ringe til præsten. Huset flyder.

Og det største problem er måske at jeg ikke kan overskue at komme i tanke over hvordan jeg kom på ret køl sidste gang... Jeg tror jeg vil gå ud i køkkenet og sætte vandet over (for 3. gang) til den kop kaffe jeg påtænkte at lave i morges.