søndag den 10. oktober 2010
Orange vinterdrøm
Et stk Kayla wrap around hooded jacket fra Ottobre 3/2009 som vinterjakke til yngstebarnet. Den er lavet i velour og bomuld fra Malika & Rosa (Carolyn Gavin/Lilla Rogers Studio/ P&B Textiles) og termofoer.
Da jeg skulle sy jakken ville jeg oprindeligt sy den i bævernylon og polarfleece og termofoer - og da jeg gik i stof2000 for at købe termofoeret tænkte jeg, at den bare skulle have hele armen. Foeret skulle helst kunne gå ned til omkring -20 grader. Men den unge dame som betjente mig så lidt overbærende (og sødt) på mig og spurgte om 1. ungerne ofte kom ud i -20 grader? og 2. i så fald, om jeg så ikke ville give dem flyverdragt på? Nåååååå jo... tænkte jeg så. Og købte termofoer kun ned til -5 grader.
Og da jeg så var gået på kompromis med extreme polarekspeditionsjakken, så fik hun den også bare i velour og uden polarflece.
Billederne er taget i den sidste efterårssol - som passer rigtig fint til de gyldne orange, gule og brune farver.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar