torsdag den 6. oktober 2011

Resultatet

Så tog jeg den nødvendige halve time ud af dagen til at gøre min nederdel færdig. Den skal lige have en tur under strygejernet, så skal den på til vores festmarathon i morgen.

Første stop for min kære gemal er fredagsbar på arbejdet. Jeg har også fredagsbar på arbejdet, men nu må vi se om jeg tager til det. For næste stop er farvel-drinks for nogen af vores venner som tager et par år til New Zealand. Og sidste stop er drinks hos min svoger og (kommende) kone, som bliver gift, holder fest en anden gang - og bare byder på en drink fredag. Så er det "tidligt" hjem i seng, og op at arbejde lørdag morgen...


Mønsteret er et Onion, som er heftigt modificeret. Den har usynlig lynlås, foer, liberty tittekant og ligeså stofbetrukket knap. Jeg tog også et par billeder af mig i nederdelen, men belysningen var simpelthen for dårlig til at smide billederne på bloggen.

2 kommentarer:

  1. Ser godt ud :o)
    Måske ser jeg den i bybilledet.
    Hilsen Mette

    SvarSlet
  2. hej Mette, jeg skal gøre mit ypperste for at flashe den i nærmiljøet ;)

    SvarSlet