torsdag den 17. maj 2012

Så er haven officielt en børnehave



Min far, Anders og ældstebarnet har lavet legehus i haven de sidste weekender. Det er nu en fornøjelse at se de tre vigtigste mænd i ens liv lave noget sammen. De har knoklet som små heste, mens jeg har hygget mig med en maveforgiftning som indtilvidere har taget livet af mig i over en uge.



Huset blev færdigt sidste weekend, og venter nu bare på godt vejr så vi kan lægge tag på og male det. Lidt indretning skal der også til, men ligenu er det mest det ydre som tæller.

Ungerne elsker det, og jeg er næsten færdig med at stresse over om de mon falder ned af trappen. Jeg vidste jo da vi bestilte det, at det var højt. Men når jeg så ser min små pus kravle op og ned af stigen skal jeg alligevel lige trække vejret dybt for ikke at gribe ind.

2 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring og tillykke med det smukke nye hus i haven! ;)

    SvarSlet
  2. mange tak, det har nu også fået tagpap på, og venter på at blive malet.
    Kh Katharina

    SvarSlet