Prikker og blomster

så blev hun endelig færdig. Hun har ligget klippet og klar til at sy færdig det meste af april måned, og endelig tog jeg mig tiden. Blomsterne er et retropudebetræk og prikkerne er nyt stof. Møsteret er Ottobre 2009 no 3, model 16.

Uregelmæssigt

Ofte tænker jeg på hvad fremtiden for min svigtede og ensomme blog skal være, om jeg bør lukke og nedlægge den fordi jeg kun poster så uregelmæssigt, eller om jeg kan tillade mig at have den på trods af mit manglende engagement.

Jeg har jo elsket den højt, den har hjulpet mig igennem to til tider lange barsler, den har givet mig meget inspiration, og ladet mig "møde" fantastiske mennesker. Men kan man tillade sig at have en blog som er så sjældent opdateret...

Jeg ved det ikke helt, og går stadig og taler for og imod med mig selv.

Jeg bliver nok ikke afklaret lige med det sammen, og indtil da er her billedet af det stof der bliver en kjole til datteren;

Long shot

Det tog et par uger før den unge dame tog imod den sidste kjole, jeg tror det gik på grund af den pinke lynlås i nakken... Nu har jeg vovet pelsen, og syet en kjole i mere blå nuancer - "som slet slet ikke er pigefarver, mor, og jeg kan KUN lide pigefarver".
"Nå, hvilke farver er da pigefarver?"
"pink... og lyserød"
"ikke andre?"
"lilla er også"
"hvad med rød og gul og grøn?"
"nej, det er drengefarver. Og jeg kan kun lide pigefarver"

Disney princessen Sofia er set i blå, og jeg arbejder lidt på at det også er en pigefarve, måske går det? Det er et long shot herfra. Ellers bliver den givet væk.

Lilla med lilla med pink

Ottobre 2009/3, model 16 i størrelse 104
Syet i bomuld med neonpink lynlås i nakken.

Nu er jeg jo ny i det der med at sy kjoler, men altså - er det bare mig som synes Ottobres kjoler er ret brede i modellerne?

En strikket puf på vej

Jeg er ved at strikke en puf, eller faktisk skal der gerne blive to. En i neon orange og en i dybt blå. De bliver strikket ud fra pickles.no's puff daddy skrikke opskrift, men jeg strikker det på Zpagetti garn. Min tanke er at det kan være noget børnene sidder og leger på eller ser TV på. Måske kan en gæst også slå sig ned... Nedenfor er billedet af pickles' billede, som jeg håber min også kommer til at se ud.

Vi har vist fået etableret at jeg ikke er hurtig strikker, og selv om jeg bare strikker 40 masker i ret, frem og tilbage - så tager det mig altså noget tid...

En som faktisk kom på

Der fløj lige en yderligere igennem maskinen, og den blev modtaget og damen valgte at tage den på. Og en bestilling er modtaget på en yderligere i gave til den bedste veninde. De der treårige små børn er ganske enkelt vidunderlige. Den måde de er i verden på, og oplever situationer med en helt uden forudindfattede holdninger. Deres generøsitet og samtidig deres evne til slet ikke at kunne magte at dele.

25 cm stof til nederdel

Jeg fik engang 25 cm af det meget fine blafrestof her. 25 cm tænkte jeg, hvad hulen skal jeg bruge 25 cm til? Det har ligget i bunken af stof som er for lille til noget, men lidt større end patchworklapper i retsålang tid. Det viser sig at 25 cm præcis er hvad der skal til for at sy en meget enkel nederdel som på anstændigvis dækker numsen på datteren.

Kjole? nej tak du...

Ja, jeg kan blive helt urolig for mig selv. Men jeg har syet igen. Min datter har altid så udpræget ikke været en kjole-kinda'gal', og har hver gang jeg har foreslået kjolet, har hun set undrende på mig og sagt; jamen mor, jeg har jo bukser...

Altså, det er jo ikke fordi hun SKAL gå i kjole, men muligheden må gerne forefindes, måske bare til festlige lejligheder.

Men i den forløbne uge har hun ved hele to gange udbedt sig kjole. Så jeg hoppede straks til de bunkevise af kjolestoffer som jeg har købt og aldrig har syet af, og syede følgende lille sag, som hun indvilgede i at være model på

Med pippinbånd og foer og lukning med trykknapper om skulderen, og den passer og det hele. Tror I damen vil gå i sagen?

Om madrasser og koldbøtter

Det er vist ikke til at komme udenom at der har været meget stille herinde i mange måneder. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at skrive, men fordi jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle komme igang. Komme igang efter ikke længere at være sammen med min mand. Komme igang efter at være flyttet for mig selv. Komme igang imens huset var til salg. Komme igang når min verden var væltet. Når jeg havde væltet den. Og når man har været sammen med en mand i over tolv år, så tager det alligevel ret lang tid at finde sig selv, som bare sig selv, alene sig selv, igen.

Men nu har jeg fået sat mit syværelse op, og det tossede var, at maskinerne har stået der i noget tid, jeg har bare manglet en forlængerledning, hvilket åbenbart var uoverstigeligt svært at få købt.

Jeg har syet et betræk til en madras til børnenes værelser. Ambitionsniveauet er lavt her i starten. Men jeg føler at jeg er i gang igen. Betrækket er med lynlås - og det er vist alt der er at sige om det.