Puh, det er lang tid siden jeg har fået skrevet her. Jeg har gerne ville - ja faktisk brændt for at skrive, men jeg har bare ikke haft overskud. Vores huskøb faldt til jorden forrige søndag, hvor sælgeren (læs; min kære mands far) af personlige årsager var nødt til at trække sig ud af salget.
Det væltede lige hele vores verden. Nu havde handlen været igang så længe at jeg i tankerne nærmest var begyndt at indrette og flytte ind - og så var det frustrende at skulle helt tilbage til start. Det tog et par dage at komme igennem det, og det som bragte mig videre var min kære mand som var hurtig til at bestille besøg i et hus vi egentligt havde haft øje på tidligere.
Så nu er vi ved at flytte mentalt tilbage i vores lille lejlighed, og se os om efter et andet hus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar