Her på min forhåbentligt sidste sygedag er jeg netop kommet ud af badet. Det at tage bad er virkelig det som kendetegner, at jeg er ved at være færdig med at være syg. Selv om jeg normalt ser bade som noget-som-skal-overståes-for-at-blive-ren, så elsker jeg virkelig at bade efter at jeg har været syg.
Nå men, det var faktisk slet ikke det jeg ville fortælle om. Det jeg nemlig stod i badet og tænkte over var, at det simpelthen er én af de største fordele ved at bo i lejlighed: varmt vand hurtigt. Jeg husker fra da jeg boede hjemme, hvor det gjalt om at tage bad lige efter ens forældre, for så var fyret i gang, ellers kunne man stå og hælde koldt vand i karret i, hvad der føltes som et kvarter, før vandet blev varmt.
Det jeg glæder mig til ved huset bliver, at når jeg skal på barsel igen, så kan jeg lynhurtigt lægge spirrevippen i barnevognen og gå en tur i Utterslevmose. Her i lejligheden kan man ikke rigtig have barnevognen stående nogen steder. Så den står i mellemgangen mellem naboen og os. Herfra skal jeg så ud på svalegangen, ned med elevatoren til stuen, og så 5 trin ned til gadeniveau, bump, bump, bump, bump, bump.
Det var med junior HELT umuligt at gå en tur til han faldt i søvn, og så tro at jeg liiige kunne liste ham op og stå ved lejligheden: bump, bump, bump, bump, bump, ind i og op med elevantoren, ud på svalegangen og ind i mellemgangen - det var sten sikkert at han vågnede på vej op, uanset hvor forsigtig jeg var.
Da der heller ikke er en hurtig vej ned i haven (da man skal hele vejen rundt om huset) var det heller ikke rigtig en mulighed. Ih hvor jeg glæder mig til at kunne have barnevognen stående i skuret og lige køre ud på vejen.
En anden ting jeg glæder mig til ved at have hus, som jeg virkelig ikke er særlig stolt af, er min småborgerlige fantasier om stigereoler i kælderen. Vi skal plastre vores ene kælderrum til med stigereoler. Anders ved det ikke endnu, men nøøøj hvor skal vi have meget konserves og køkkenrulle og pasta stående dernede.
Det kunne være mig, der havde skrevet det indlæg Helt ned i de mindste detaljer! :O
SvarSletOg ja, det er bare r**irriterende når man har gået en tur med bebs, og så stå og kigge på de 6 trin og vide, at det bare ikke kan lade sig gøre at komme op i mellemgangen uden at vække lillemanden.
Om nogle få måneder er vi forhåbentlige parcelhusejere.
Og plastre til med stigereoler har jeg også "hede" drømme om ;), til aaalt vores vikingegrej. Og bryggerset fyldt med konserves og ekstra juice...
Velkommen til småborgerlighedens paradis ;D ;D
Mvh.
Saga (Sigrun på slyngebarn.dk)