Vi flyttede ind sidste lørdag. (tak til alle som hjalp!!!)
I huset regerer stadig behersket kaos.
Der er sat lamper op i 2/3 af rummene.
Vi har ikke TV.
Vi har ikke internet.
Endnu.
Jeg har de sidste mange uger knap nok tjekket mail, for slet ikke at tale om at blogs og andet sjov som syning og strikning har været fuldstændig udelukket. Det første som ryger når man er presset er tilsyneladende alt det sjove i livet; venner, kreativitet, madlavning, kærestetid. Langsomt bliver man ædt op af følelsen af at skulle overstå sine pligter og så sove, bare sove. Næste morgen vågner man med lige dele dårlig samvittighed over ikke at have overskud til lige at ringe til sin veninde og sige hej, og over ikke at have nået længere dagen før.
Men vi er ved at arbejde os ud af tusmørket.
Jeg vender tilbage med mere overskudsbetonede indlæg snart.
Meget snart.
:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar