Vi har jo overtaget vores hus, hvilket er bekræftende og fedt hver eneste gang vi kommer derud. Som gravid (nu i uge 27 - hvilket vil sige næsten 6 md henne) må jeg jo ikke male. Det synes jeg er mega-ærgeligt, for jeg kan faktisk retså godt lide at male. Swip-swup op-ned og man kommer langsomt længere og længere. Så får man afsluttet en væg, så en mere, så yderligere to, og så kan man lukke døren til et værelse mere. Stille og roligt får man malet hele hytten.
Nå men, det gør jeg jo så ikke. Jeg passer junior og tager i Silvan for at købe forsyninger. Ja, og så er jeg house-keeper, for det er den måde jeg kan gøre lidt så min kære mand kan slappe af når han kommer hjem om aftenen.
Nøj, hvor jeg glæder mig til at det er overstået med al det maleri, så vi kan flytte!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar