Nær havde jeg glemt at skrive, at vi har overtaget vores hus!
I forgårs.
Nu er vi husejere.
Sejt ik'?
I går var vi ude at se det hele igennem, og sætte havemøblerne som vi har arvet ind i skuret.
Joooe, der er såmæn også et skur. Og vi satte navneskilt på døren. Ih hvor har vores Theill Ferrold navneskilt ligget længe og ventet på at komme på en dør. Faktisk siden vores bryllup hvor vi fik det. Det er utroligt klædelidt på en dør.
I dag havde vi vores gør-det-selv konsulent (tak far!) ude til at gennemgå huset ift. indkøb af maling og ting vi skal bruge til at reparere diverse lappeløsninger. Og så købte vi ellers maling til den store guldmedalje.
I morgen tidlig tager vi til Jylland og holder nytår med nogle par vennerpar som også har børn, og som ved hvordan det er at spise kold mad. Vi bliver seks, ud fra betragtningen om at vi så altid vil være minimum tre ved bordet. Madkonceptet er at hvert par laver 3 retter, og så håber vi alle at få i hvert fald noget varm mad.
Godt nytår!!!
Godt nytår Kat! Can't wait to see the house :)
SvarSlet