Surprise!!!

5 dage før tid fødte jeg lørdag morgen en lille pige. Både tidspunkt og køn var noget af en overraskelse - så hun er vores lille forårsoverraskelse.

Sidste gang gik jeg en uge over tid, og jeg forventede at gå i hvert fald et par dage over tid denne gang også.

Da jeg blev scannet i 20. uge, sagde vi til scanningsdamen, at vi ikke ville vide kønnet, men undervejs i scanningen kom hun til at sige noget med "hans lårbensknogle" (som var en utrolig flot længde...), så på en eller anden måde vidste vi jo hvad det blev. Men jeg havde hele vejen igennem en underlige følelse af at det ikke skulle blive en dreng, men en lille pige. But, what can you do? Damen havde jo sagt dreng.

I hvert fald, begyndte veerne fredag eftermiddag, og eftersom min første fødsel havde været et brag af en hurtig fødsel, ventede vi ikke længe med at ringe ind til fødegangen. Efter ca 2 timer var vi derinde, og med kun 4 cm var det jo ikke en rekord. Vi fik dog lov at blive, men veerne blev mere og mere sløve de næste timer, og ved 20-tiden havde jeg ærlig talt ikke lyst til at være der længere. Jeg ville hellere hjem i sofaen med mine slatne veer.

Det kom jeg så også, de næste 6 timer brugte jeg på at få veer (dog bedre og bedre som jordmødre vist kalder dem) hvert 6.-8. minut. Igen ikke lige til verdens rekorden i hurtig fødsel. Men omk. 1.30 troede vi vandet gik, og vi besluttede at tage afsted igen.

Veerne begyndte også at komme lang mere regelmæssigt og være mere ordentlige. Da vi ankom var jeg nu 6 cm åben - og jeg var nær grædefærdig af at have brugt fra kl 17-02 på at åbne mig 2 bittesmå centimetre.

Laaang historie kort; fra kl 2 kom jeg på fødegang og i vandbassin, og veerne kom nu hyppigere og hyppigere og var mere og mere effektive. Da jeg var 9,5 cm åben, og gispede mig igennem ve efter ve med pressetrang, hjalp jordmoderen til med den sidste lille hinde så jeg kunne komme videre.

Presseperioden var kombineret med skønne kramper i mine lårmuskler, men gik vist fint. Jeg skulle lige lære igen hvordan man pressede eftersom Wilfred jo blev taget med sugekop, men denne gang klarede jeg det selv, og 6.38 blev hun født. Da Anders skulle se kønnet, var han så perpleks (for vi skulle jo have en dreng), at han slet ikke kunne forstå at det blev en lille pige.

Historien bør slutte nu, men jeg kan tilsyneladende ikke finde ud af at føde min moderkage, så det havde vi en masse bøvl med, og da den endelig kom (efter en asen og masen på min stakkels mave), manglede der et par cm2, så jeg røg i fuld narkose for at få det hele ud. Nøj hvor jeg flæbede i opvågningen, for jeg havde kun set og holdt min lille datter i omtrendt 15 min.

Men nu er vi hjemme, hun er verdens sejeste lille sild, og selvom hun fuldstændig ligner sin storebror, så kan vi allerede nu mærke at hun er sin helt egen.

Billeder følger
(undskyld diverse stavefejl, det skal jo gå hurtigt mens hun sover)