fredag den 9. april 2010
Boksershorts
Først og fremmest må jeg beklage den noget ...øhrm... aparte farvesammensætning i juniors tøj på dette billede, men han var i gang med påklædningen, da jeg kom i tanke om, at han skulle prøve boksershorts. Og alle der har mødt vores tornado af en søn ved at det er uklogt at begynde at tage tøjet af ham, når det endelig er kommet på. På ovenstående billede har han vanligt kastet sig over sin værktøjsbænk som han bruger timer ved. Det er noget med at skrue og hamre, og sige som en boremaskine.
De (altså boksershortsene) er lavet efter mønster fra Ottobre (4/2004) - dog heftigt modificeret for at få plads til stofbleen. Vi bruger boksershorts til at holde på bleen under nattøjet, så den unge mand ikke er så tilbøjelig til at pille i velcroen.
Forbløffende lette at sy, så i dag må jeg få syet lidt flere. De er også gode at sy, da man kan få bugt med nogle af de jersey/interlock/jersey/rib rester man har liggende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar