mandag den 10. maj 2010

Give away for din mening

Kære læser, jeg har brug for hjælp.

Snart kommer tidspunket hvor vi skal have vores datter døbt, som også ældste barnet er. Og i den henseende har jeg fået mig et mindre dilemma. Ja, vi taler altså ikke noget med verdensfred eller andre emner i den alvorligere ende af skalaen, mit problem er blot kirkevalg. Min kære mand har sagt, at "øhhh, det bestemmer du bare", og det gjorde jo ikke valget nemmere.

Derfor; en give-away mod din mening.

Du kan hverken få flere lodder eller skal melde dig som fast læser, eller noget - jeg vil bare høre hvad du tænker:

Mulighed 1:
Den unge dame skal døbes i Skovshoved kirke. Der er min familie blevet døbt, konfirmeret, gift, begravet - og vi har en lang historie der. Det var også der Wilfred blev døbt og min kære mand og jeg blev gift. Så selvfølgelig skal vi fortsætte traditionen.

Mulighed 2:
Den unge dame skal døbes lokalt her i Brønshøj. Vi hører til i Utterslev kirke, og vi har måske 3 minutters gang fra kirken hjem, så vi skal selvfølgelig begynde at bygge relationer op herude. Det kan være starten på en ny tradition.

Skriv din mening, og du er med i min lille give-away. Jeg grubler lige et par dage over præmien, re-annoncerer min lille give-away og sætter dato for deadline. Nu er den i hvert fald i luften.

Jeg glæder mig til at læse hvad du tænker.

7 kommentarer:

  1. Skovshoved Kirke, because it's the most meaningful to you right now. Of course you are going to want to start new memories in the church that is closer to you guys - but getting her baptised in the church where all of your happy moments have been is going to make you so happy, and going to remind you of so many good things :) Both are great choices though.

    SvarSlet
  2. Jeg tænker det samme som Audrey. ;-)
    Jeg synes i skal vælge Skovshoved kirke, da i har så mange relationer til den. Det er det mest oplagte, også selvom i bor 3 min. fra Utterslev kirke.
    Og man kan ligesom ikke fortryde en dåb vel? Det ville være ærgerligt, hvis du fortryder, at i ikke valgte "jeres" kirke.
    Held og lykke med beslutningen ;-)

    KH
    Karina

    SvarSlet
  3. Jeg faldt lige over din blog og vil da gerne give mit besyv med... jeg havde valgt Skovshoved kirke til dåben, så er begge børn døbt der... og blir I hvor I er skal de jo sikkert begge konfirmeres i Utterslev kirke, hvis det er den der ligger tættest på.. ;) - vi havde samme problem for 5 år siden da vores lille efternøler skulle døbes og vi var flyttet til nabobyen, men han blev døbt i samme kirke som de to store... den største er konfirmeret i vores "nye" kirke og nr. 2 følger til næste år, for der vil de jo gerne følges med vennerne, så vælge det du gerne vil mens du kan ;))

    SvarSlet
  4. Melder mig under fanerne selvom jeg vist heller ikke helt er målgruppen (men kan vel bruge det som gaver hvis jeg skulle være så heldig at vinde...).

    Først og fremmest deltager jeg, så jeg lige kan få taget mig sammen til at sige tillykke med den lille ny! Og dernæst sige, hvor fint det er man kan følge lidt med virtuelt, når det jo ikke ligefrem er sådan at vi render hinanden på dørene.

    Men det vigtigste... Jeg er helt enig med dig i, at der er vægtige argumenter for både den ene og den anden løsning. Derfor synes jeg du skal fokusere på de mere marginale argumenter. Når man nu som dig er så stilsikker synes jeg det er vigtigt at tænke på rammerne. Hvordan kommer billederne til at tage sig ud, og kommer den valgte garderobe (din og prinsessens) til at tage sig bedst ud i den ene eller den anden setting. Er man mest til tradition, krummelurer og kalkmalerier eller til firkantet modernitet med stole med rattanflet (det sidste statement er lidt et gæt..).

    Derudover kunne man også lade præsten være influerende på valget. Er der chance for, at det er en der rent faktisk kommer til at sige noget fornuftigt, meningsfuldt og betydende eller kommer til at være en bræger, hvor halvdelen af familien kommer til at sidde og kæmpe med tunge øjenlåg.

    Stort knus - og endnu engang tillykke!
    Nanna (du ved hende fra ØB...)

    SvarSlet
  5. Skovshoved stemmer jeg også for. Tradition over praktikalitet ;-)
    Mette

    SvarSlet
  6. mette- Metski - SB15. maj 2010 kl. 19.43

    Jeg er enig med de andre: Skovshoved- så har I alle en relation til den kirke:-)
    Knus Metski - SB

    SvarSlet
  7. Den kirke med traditionerne! Og følelserne! Skoshoved.

    Jeg stod i samme dilemma med min nr. 2. Den store blev døbt hjemme på fyn, hvor alle vi andre er døbt, konfirmeret, gift og begravet. Og hvor jeg kendte præsten.
    Men med nr. 2 var vi flyttet ud i villakvarteret og jeg ville knytte bånd til området osv og valgte derfor den lokale kirke. Det har jeg fortrudt. Jeg følte ingenting for den dåb, jeg var meget utilfreds med den fremmede præst og jeg synes min lille pige ligesom nu tilhører den kirke helt alene.

    SvarSlet