Papir

I dag er det et år siden min kære mand og jeg blev gift.

Og hvilket år.

På præstationsfronten har vi gjort os i et barn mere, og et hus som vi bor i til stor glæder for os alle. Vi har det begge skønt med kærlighedens snærrende bånd, og nyder vildt meget at være blevet så voksne at vi er gift, har børn, bil og hus sammen. Hvem i al verden ville have gættet det da vi begyndte at komme sammen som 22-årige? Ikke jeg.

Ah, jo nu lyver jeg. Retså hurtigt fandt jeg ud af at manden-min var et fremragende bud på en jeg skulle dele mit liv med, men helt konkret gift og børn tog noget tid om at materialisere sig i min bevidsthed, og endnu længere om at materialisere sig i virkeligheden.

Tillykke min elskede!!