Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har en tonser-unge til søn. Sådan en som råber i stedet for at tale, sådan en for hvem al gang foregår i løb, som spiser mad på to minutter for at lege i stedet, og som anser tegning som en kampsport...
Men i går, i præcis 5 minutter havde jeg fået et armbånd af ham, som han selv havde lavet nede i vuggestuen. Da de 5 minutter var gået råbte ham "MIIIIIIIIIIIIIIIIIIIN", krævede det tilbage og løb med det.
Men i 5 minutter promenerede jeg rundt og så stolt på min arm.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar