Jeg har været oppe og købe udesko til den lille solsikke. Her i det gode vejr skal vi jo en masse på legepladsen og være en masse i haven, og hjemmeskoene gør sig ikke så godt i sandkassen. Da jeg stod oppe i den lokale skobiks slog nærrigheden mig, da jeg så et par lækre og bittesmå lædersko til små 600,- så jeg fandt et par på tilbud.
Den unge dame er helt tosset med dem, og vil hele tiden gå i stedet for at kravle. Så hendes strategi er at kravle hen til mig, rejse sig op, tage fat i mine hænder og begynde at gå. Og så må jeg ellers bare følge med.
Det er simpelthen så skønt at følge hendes udvikling og begynde at se den lille pige hun er og bliver.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar