søndag den 28. juli 2013

Om madrasser og koldbøtter


Det er vist ikke til at komme udenom at der har været meget stille herinde i mange måneder. Ikke fordi jeg ikke har haft lyst til at skrive, men fordi jeg ikke har vidst hvordan jeg skulle komme igang. Komme igang efter ikke længere at være sammen med min mand. Komme igang efter at være flyttet for mig selv. Komme igang imens huset var til salg. Komme igang når min verden var væltet. Når jeg havde væltet den. Og når man har været sammen med en mand i over tolv år, så tager det alligevel ret lang tid at finde sig selv, som bare sig selv, alene sig selv, igen.

Men nu har jeg fået sat mit syværelse op, og det tossede var, at maskinerne har stået der i noget tid, jeg har bare manglet en forlængerledning, hvilket åbenbart var uoverstigeligt svært at få købt.

Jeg har syet et betræk til en madras til børnenes værelser. Ambitionsniveauet er lavt her i starten. Men jeg føler at jeg er i gang igen. Betrækket er med lynlås - og det er vist alt der er at sige om det.

5 kommentarer:

  1. Åh nej altså!! Det lyder som en helt ubeskrivelig hård tid du har været igennem/stadig er i. Jeg håber du har nogle gode mennesker omkring dig som du kan læne dig op af, drikke for meget rødvin og hælde vand ud af ørene (og øjnene) med!

    (Og så synes jeg faktisk at det er et rigtig pænt betræk:-) Jeg har også lige syet et, og var ved at blive f.....ng VANVITTIG, fordi jeg ikke kunne få de f.....ng hjørner til at passe. Så jeg synes det er et godt come back;-))

    Mange tanker.

    SvarSlet
  2. Kan kun give Cecilie ret. Og det lader til, at du trods alt, er på rette vej.

    SvarSlet
  3. Tusinde tak for jeres søde kommentarer. Ja, jeg er i høj grad på rette vej.

    SvarSlet
  4. Kære Katharina.
    Jeg har tænkt på dig så mange gange, og endda overvejet at sende dig en mail...
    Kan godt forstå du ikke har haft overskud til at skrive, og ved hvor hård en tid du har været igennem. Pyh! Sender masser af varme tanker og knus i din retning.

    Smukt smukt betræk til madrassen!

    Mange hilsner
    Karina

    SvarSlet
  5. Hej Katharina,

    Sikke en fin madras! Jeg skal selv have syet et betræk til en madras på min hjemmebyggede sofa - men ak! Jeg har ikke syet siden jeg tog symaskinekørekort i håndarbejde i 4. klasse!!!

    Mon du kan skrive en guide for dummies til hvordan du bar dig ad?

    Aller bedste hilsner
    fra en begyndersyerske;o)

    SvarSlet