Op og ned er lige langt

Jeg har jo denneher neurose med ikke at bruge "det fine stof" som jeg har købt. Stof som så kommer til at ligge i månedsvis på hylden og se fint ud - men som ikke bliver omdannet til noget. 

Men forleden skulle det være: Jeg ville sy et par bukser til mig selv af strawberry thief libertystof, som i dén grad falder i kategorien "det fine stof". Ungerne var lagt i seng og min kære mand spillede lidt x-box - og så skulle jeg ellers sy. Men det skulle jeg ikke have gjort. For da buksemønsteret var for bredt til at ligge 2 gange i bredden af stoffet, så tænkte jeg, at jeg ville folde stoffet på tværs i stedet for på langs. I et nano-sekund var der noget i mig som sagde stop, men det overhørte jeg let og elegant - for jeg skulle jo sy. 

Men det viser sig (ganske forudsigeligt) at når man folder på tværs af stoffet, så kommer fuglene på hovedet på det ene bukseben. FLOT nok Katharina! Og så lige med det fine stof som jeg havde brugt omkring 1 år på at tage mig sammen til at bruge. Mon nogen kan høre Nemesis sidde og gnække ondskabsfuldt på min ene skulder?

Nå, men nu må jeg bestille en meter stof mere, og i mellemtiden har min kære datter så fået en buksedragt i stoffet fra buksebenet med mønsteret på hovedet. Modellen har været vist herinde før, denne gang er det bare strait up uden knapper i bensømmen.

Og JA(!) jeg tjekkede 4 gange at det var det rigtige (altså det forkerte) ben jeg omdannede til bukser til solsikken. Ellers havde stupiditeten simpelthen været så overvældende at jeg ikke havde turde blogge om det.